Opium (2003)

"Rigtig underholdende læsning til en lang, mørk søndag. Også til mænd." - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Den 33-årige Kit er i krise: Hun er gået fra sin kæreste, Henrik og er flyttet hjem til sine forældre. Hendes far, som hun elsker og beundrer, falder pludselig om efter et hjertetilfælde. Det viser sig, at han samme dag havde modtaget et brev fra Hong Kong, og da Kit begynder at efterforske sagen, viser det sig, at faderen har mange hemmeligheder om sin fortid som forretningsmand. Efterhånden som trådene redes ud, ændres hendes forhold til de mennesker, hun elsker, og hun må erkende, at kærlighed er som opium: Den gør afhængig og har det med at skygge for sandheden ...

"Elsebeth Egholm viser med Opium et fuldt modnet forfatterskab ... Hun mestrer ganske enkelt kunsten at holde sin læser fanget." - Me Lund, Berlingske Tidende

Elsebeth Egholm om Opium:

"Til romanen 'Opium' satte jeg mig ned og interviewede min mand, Philip Nicholson. Han var en del ældre end jeg og havde boet i Hong Kong i sytten år. Han var ankommet til Hong Kong i begyndelsen af tresserne i en alder af enogtyve, fuld af gåpåmod og med et ønske om at lægge kronkolonien for sine fødder. På det tidspunkt var Hong Kong verdens fjerde største producent af tekstiler. Alt handlede om penge. Philip kom i lære i et jødisk handelsfirma og fik senere egne fabrikker med kontorer i London og New York. Han nåede at skabe sig tre store formuer - og tabe det hele igen. Jeg brugte hans historie som baggrund for Erik Bennett, som er min hovedpersons far i romanen. Kit, min hovedperson, er dansk men født i Hong Kong, hvor familien har boet, og hvor hendes far har haft et forretningsimperium. Kit har altid set op til sin far, men Erik Bennetts historie er mere kompliceret end som så. Da nogen begynder at stræbe ham efter livet og udløser et hjerteanfald, så han havner på Intensiv, begynder Kit at bore i, hvad der i virkeligheden gik for sig tilbage i tressernes Hong Kong. Og det er ikke for sarte sjæle. Philip vidste godt, at jeg på en måde gjorde hans karakter til skurk i bogen. En charmerende skurk - og måske ikke helt gennemført skurk, men dog en mand med noget på samvittigheden. Den var han med på. Han ville selv have ofret sin bedstemor for den gode historie. Sådan er det måske at være forfatter. Man forelsker sig i en historie, og så skal den bare skrives."